Presseinformation
Februar 2008
NONGROWNUPS - streetwear med humor og attitude
Det nye, danske streetwear-brand NONGROWNUPS debuterer i disse dage på CPH Vision i Øksnehallen. Her viser de deres første skægge, originale og uhøjtidelige kollektion af streetwear og undertøj, hvor man bl.a. kan møde "Brilleaben" eller et af de andre sære dyr i NONGROWNUPS' umiskendelige prints. Det kunne være begyndelsen på et smukt venskab...
NONGROWNUPS er farver, fantasidyr, skægt, skævt, cool storbystil og sikkert kommende kult hos kvinder, der har legebarnet i behold og stadig synes, at tøj skal ha' humor og attitude.
Det er nemlig holdningen hos de 2 kvinder bag NONGROWNUPS. De startede brandet i efteråret 2007 over en kop kaffe og spørgsmålet: "Hvorfor er tøj til kvinder ikke lige så skægt som tøj til børn?" Når man er hhv. designer Mette Brodersen og økonom Lene Ærbo - er svaret naturligvis at skabe det selv.
Som navnet siger, er NONGROWNUPS filosofien, at alder er en sindstilstand - og under mottoet "I want a life less ordinary" har NONGROWNUPS skabt en kollektion, hvor humor, kreativitet og attitude møder lækre materialer og perfekt pasform.
Originale designs, stærke farver, og umiskendelige signatur-prints
NONGROWNUPS streetwear og undertøj er kendetegnet af originale designs, stærke farver, og umiskendelige signatur-prints, der lidt giver fornemmelsen af at være tager på en surrealistisk safari, hvor man bl.a. møder "brilleaben" og løve med høretelefoner...
NONGROWNUPS første kollektion er 'Efterår 2008' og består af 2 sæt toppe og boxers, t-shirt med kort ærme, t-shirt med langt ærme, en t-shirt kjole og leggings.
Prisvinder allerede fra starten
NONGROWNUPS har fået en flyvende start og allerede inden kollektionen var færdig på papiret, vandt de prisen "Den gyldne container 2007" og fik mulighed for at sætte fart på produktionen af kollektionen. "Den gyldne container" uddeles hvert år af firmaet Sourcing House, der uddeler prisen til unge lovende designere.
Andre pressemedelelser:
Oktober 2007 - Børnetøj inspirerer til
cool storbystil for voksne